At overvære en ulykke er en voldsom oplevelse, også for førstehjælperen. Når du har gjort hvad du kunne for at hjælpe og ambulancen er kørt, skal du være opmærksom på at du selv kan have brug for hjælp til at bearbejde det skete.
Isis - Førstehjælpskurser til kørekort
Førstehjælpskurset

Kurset i førstehjælp varer 7 timer. Det afholdes på én dag eller fordelt over 2 dage. Alle kurser holdes i lokaler på Vidar Skolen, Brogårdsvej 61 i Gentofte. Kursusdagene finder du i kalenderen



Praktiske ting:
Tag gerne noget afslappet tøj på da vi laver en del øvelser inde og ude.
Vi serverer te, kaffe, vand og frugt.
Det er muligt at købe en sandwich eller et andet lettere måltid. Det koster mellem 35 og 100 kr. Man kan også tage en madpakke med.

Det lærer du:
-Hjerte-lunge-redning
Du lærer det der kaldes Hjerte-Lunge-redning. Bevidstløse skal behandles på en særlig måde hvis man skal sikre sig at de holdes i live til ambulancen kommer. Det lærer du, og du lærer hvad og hvordan du skal undersøge deres tilstand, om vejrtrækningen er i orden, og hvad du skal gøre hvis den ikke er. Du lærer at give hjertemassage og kunstigt åndedræt.

-Førstehjælp
Du lærer at se hvad der er livstruende, og hvad du skal gøre for at sikre mennesker der er livstruede. Vi arbejder med hvad du skal gøre hvis der er sket en ulykke, hvis mennesker er kommet til skade, måske er bevidstløse, måske sidder fastklemt i bilen, måske bløder meget. Du lærer hvilken rækkefølge du skal gøre tingene i, og du lærer hvilke tegn du skal se efter for at finde ud af hvad der er galt, og hvad du kan gøre. Vi arbejder praktisk en stor del af tiden med situationsøvelser der ligner det som kan ske i virkeligheden.

-Færdselsrelateret førstehjælp
De ulykker der kan ske i trafikken er anderledes fordi de jo sker under høj fart og med stor kraft. Derfor kræves kendskab til de særlige og alvorlige skader der kan være sket, men som ikke altid er synlige. Du lærer at se symptomer på sådanne skader, og du lærer at handle hensigtsmæssigt.


Isis

Førstehjælpskurset

Kalender

Priser

Kontakt